Vedr tanker om tidsregistrering og stempelur før og i dag

I gamle dage virkede tidsregistrering på værksteder og arbejdspladser ved, at de ansatte stemplede såkaldte stempelkort, som skulle stemples ved et stempelur. Idag er denne gammeldags proces ikke tidssvarende længere. Så gøren brug af stempelur til effektiv tidsregistrering foregår digitalt og stempeluret leverer automatisk data til medarbejderne i regnskabsafdelingen. Egentligt kan alle kollegerne as far as I know fremskaffe hver eneste tidsregistrering og stempelur og finde en forklaring, såfremt der opdukker fejl om, hvornår du startede på job, plus hvor meget flex tid en kollega eller du selv har opnået. På den måde bliver ikke nogen forsømt.

Jeg har i mine forrige ansættelser kun kendt til på egen hånd at skulle notere min tidsregistrering og vidste intet om stempelur inden jeg fik job, dér hvor jeg er idag. Det giver måske en følelse af selvbestemmelse, når du selv klarer tidsregistrering uden stempelur. Men jeg er åbenhjertigt godt lykkelig over, at vi har automatisk digital tidsregistrering, så jeg ikk må genopfriske i slutningen af ugen, hvor vidt jeg mon er foran eller bagud. Og jeg kan knokle løs mens det praktiske netdigitale stempelur fikser min tidsregistrering i perioder hvor jeg har alt for meget ekstratimer. Med det i mente skal jeg ikke selv huske tidsregistreringen imens det er sent.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.